søndag den 5. oktober 2008

Så langt så godt...

Nu er jeg efterhånden nået så langt ind i det her, at jeg synes, jeg kan lave en lille statusrapport. Jeg har oprettet mig på blogger.com, librarything.com, google.com/reader (RSS-feeds), igoogle.com og del.icio.us. Derudover har jeg kommenteret på nogle andres blogs, og jeg har snuset til flickr.com.

Alt i alt må jeg indrømme, at mit syn på ovennævnte fænomener er blevet ændret i en positiv retning. Set i f.eks. i en bibliotekssammenhæng synes jeg at ting som blogs, feeds og såmænd måske også flickr ganske bestemt har et potentiale. Sådan helt personligt er det især librarything, nyhedsfeeds og del.icio.us, der trækker.

Måske specielt i.f.t. blogs synes jeg at jeg har rykket mig meget. Før vi begyndte på dette projekt havde jeg for det første ikke megen viden om og for det andet ikke særlig meget tilovers for blogs. Nu kan jeg efterhånden se fornuften i nogle af dens anvendelsesmuligheder, selvom jeg stadig ikke tror, at jeg vil komme til at bruge den privat.

Biblioteksblogs

Det her forløb handler jo om biblioteker og deres brug af sociale teknologier. Jeg har i denne forbindelse været inde på mit lokale biblioteks hjemmeside (www.struerbibliotek.dk) og se hvordan de bruger blogs og RSS-feeds i deres kommunikation med lånerne. Jeg har linket til begge dele længere nede her på bloggen. Her bliver bloggen brugt til at diskutere især indretningen af biblioteket (der er for nylig blevet foretaget en del omrokeringer). Derudover har de et udvalg af RSS-feeds, hvor man kan abonnere på at se f.eks. deres nyindkøbte bøger. Dette er selvfølgelig bare et par eksempeler på, hvordan man kan anvende sociale teknologier på biblioteket. Det kunne være interessant at høre andre eksempler på hvad de bruges til.

onsdag den 1. oktober 2008

RSS-feeds mm.

Er faktisk begyndt at blive ganske glad for de der RSS-feeds. Det er praktisk at have flere ting samlet ét sted de dage hvor man ikke har så god tid.

Jeg har også oprettet mig på http://del.icio.us , en hjemmeside hvor man kan samle sine bogmærker og derefter komme til dem fra enhver computer, der har internet. Det synes jeg er en god idé, for jeg kan ikke huske adressen på mere end nogle få hjemmesider. Dette er en ting, jeg sagtens kan se mig selv bruge regelmæssigt også efter dette kursus.