Hele bloggingfænomenet er temmelig nyt for mig. Jo, har har hørt om det før (min far har en blog), men jeg har aldrig overvejet selv at få en. Jeg har aldrig rigtig følt, at jeg havde noget, jeg havde brug for at dele med folk, jeg ikke kender. Så det bliver interessant det her...
Jeg har også fået mig oprettet på LibraryThing og udvalgt et par bøger. Ideen med at finde inspiration til nye bøger via andres "bogreoler" synes jeg er ganske spændende.
Sidst men ikke mindst har jeg abonneret på et par RSS-feeds fra henholdsvis Politiken.dk og mit lokale bibliotek (struerbibliotek.dk). Mine forældre holder Politiken, så jeg plejede at læse den hver dag, og det savner jeg lidt, nu hvor jeg er flyttet til Aalborg. Men så kan jeg jo læse den på nettet i stedet. Med hensyn til mit biblioteks-feed så plejede jeg at arbejde der som bogplaster, og det gav mig et (synes jeg) praktisk overblik over nogle af de nye bøger, der udkom. Så det kan jeg godt lide at følge med i.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Hej Karen.
Var lige inde og smugkigge på din bogreoel. kan se at du har lagt en bog fra Skammerserien af Lene Kaaberbøl ind. Har du også læst de andre tre i serien? Hvis ikke så vil jeg gerne anbefale dem. Selv om det er børnebøger og derfor meget letlæselige, er det en supergod fantasyserie på en niveau hvor de fleste kan være med. Det er personligt nogle af mine yndlingsbøger. Især pga persongalleriet.
Hilsen Tine.
Ja, jeg har set at den er lige på trapperne. Glæder mig sådan til at læse den. Bliver dejligt at se hvordan historien ender.
Hej Karen.
Så har jeg også været inde og snuse lidt rundt på din bogreol. Er Eragon serien god? For jeg har kun set filmen, og det var ikke noget at råbe hurra for. Jeg har en veninde, som siger, de er vildt gode, men hun er til tider lidt misvisende med hvad anbefalinger angår... Jeg kan også anbefale de tre sidste bøger i Skammerens Datter serien, især Slangens Gave som er min favorit i serien.
Jeg har ikke læst nogen bøger af Terry Pratchett, men det må jeg hellere tage mig sammen til ;).
Godt valg med Terry Pratchett, jeg ejer selv "Mort" og "Eric" fra Discworld serien og "The Discworld Companion"
Har du læst noget med Tom Holt?
Send en kommentar